Mobilfri skole

På Friskolen i Thorlund har eleverne ikke adgang til deres mobiltelefoner i løbet af skoledagen, med mindre den har relevans for undervisningen. De afleverer mobilerne, når 1.lektion starter og får den udleveret ved skoledagens afslutning. De må bruge den i deres grupperum, mens de venter på at komme hjem, når de har fået fri. I fællesarealer holder vi mobilfri. Alt dette udspringer af et ønske om, at eleverne er ‘ægte’ sammen, når de er sammen for på den måde at styrke fællesskabet og deres generelle trivsel. Sådan har vi gjort og tænkt i flere år. Det bliver bakket op af trivselskommisionens anbefalinger, som man kan læse mere om herunder. Teksten stammer fra en artikel på dr.dk. d.25.2.2025

Forbyd mobiler i skolen – og styrk fysisk samvær: Her er anbefalingerne til børns trivsel
Børn skal slet ikke have smartphone, før de fylder 13 år, lyder det i længe ventet rapport fra Trivselskommissionen.

Katja Sønder Tuxen
25. feb kl. 09:36

Børns liv skal i højere grad skærmes for mobiltelefoner og sociale medier, og så skal der fokus på fysisk samvær med andre.

Det er nogle af de pointer, man kan uddrage fra Trivselskommissionens længe ventede rapport, der bliver præsenteret her til formiddag.

Trivselskommissionen blev nedsat i august 2023 for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge, som DR har beskrevet ved flere lejligheder, og komme med bud på, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer for børn og unges trivsel.

Rapporten består af 35 anbefalinger fordelt på otte temaer om alt fra pædagogik og karakterdannelse til helt konkrete anbefalinger om børns digitale liv, vores sprog om trivsel og adgang til fritidsaktiviteter og fritidsjob.

Her er nedslag på nogle af de væsentligste anbefalinger:

1
Hvornår er der overhovedet mistrivsel?
Trivselskommissionen mener, at vi bruger begreberne alt for sort/hvidt, når vi fokuserer på enten trivsel eller mistrivsel. På den måde lærer børn ikke, at det at have det svært indimellem er en del af livets “modgang og udfordringer”.

Trivselskommissionen definerer begrebet trivsel således:

Hvad er trivsel?
Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

Kilde: Trivselskommissionen, 2025

Der er en tendens til, at sundhedsfagligt sprog og psykiatriske diagnoser bruges til at beskrive, hvordan vi har det, mener kommissionen. Man kan godt have det godt, selv om man har en diagnose, og man kan også være i mistrivsel, selv om man ikke har en diagnose.

Kommissionen konstaterer, at der er en voldsom stigning i andelen af børn, der får en psykiatrisk diagnose. Den foreslår, at der nedsættes en ekspertgruppe, der ser på årsager og konsekvenser af dette.

For at børn og unge ikke konstant tvinges til at forholde sig til, om de er i trivsel eller mistrivsel, skal der spares på trivselsmålinger. Børn skal ikke udsættes for målinger før 4. klasse, og når de laves, skal det være med kommissionens definition af trivsel.

Der skal særligt fokus på trivslen blandt børn med handicap og LGBT+-elever.

2
Ud med mobilen
Kommissionen er generelt bekymret over digitaliseringen af børn og unges liv og vil have en bedre balance mellem det digitale og analoge liv.

Derfor skal mobilerne helt ud af skole og fritidshjem – og det skal der lovgives om, mener kommissionen, og det bakker regeringen op.

94 procent af unge har en profil på sociale medier, inden de er fyldt 13 år, trods aldersgrænserne på 13 år. Og de 9-14-årige bruger i gennemsnit tre timer om dagen på TikTok og YouTube, ifølge kommissionens undersøgelse.

Det skaber blandt andet uhensigtsmæssige sammenligningskulturer og pres for at være tilgængelig, og så tager det tid fra andre vigtige ting i livet som for eksempel fysisk samvær med venner, fritidsaktiviteter og læsning.

Tech-giganterne skal tvinges til at beskytte børn mod afhængighedsskabende designs og ikke-alderssvarende indhold.

Forældre opfordres til at vente med at give deres børn en smartphone, til de fylder 13 år.

Det kræver, at forældre laver aftaler om at håndhæve den aldersgrænse. Og så skal blandt andet også fritidsforeninger finde en anden måde at kommunikere til børn end via sociale medier.

Ungdomsuddannelser skal have skærmpolitik og firewalls, og undervisning skal være mindre digital end i dag.

3
Styrkelse af karakter og tro på eget værd
Børn og unge skal støttes i at udvikle egen karakter, så de får øget tro på egne evner og bliver bedre til at sige fra over for det pres og de forventninger, de blandt andet møder på sociale medier.

Det skal blandt andet gøres ved at lade børn og unge opleve, at der forventes noget af dem i fællesskaber, ved at give dem ansvar og indflydelse.

Kommissionen anbefaler derfor, at flere kommer på efterskole og højskole, og at det bliver mere tilgængeligt økonomisk.

Fritidsjob og frivilligt arbejde for eksempel som træner er også med til at give børn og unge en følelse af mening og tilhørsforhold og bør prioriteres.

Og så skal børn og unge have oplevelsen af at være en del af noget større. Derfor skal de udsættes for mere kunst og kultur – ikke mindst læsning af fysiske bøger. Forsøg med kulturpas udvides og biblioteker styrkes.

4
Karakterskala ændres
Ifølge kommissionens børne- og ungepanel er den nuværende karakterskala med til at opretholde en nulfejlskultur. Og så er der for langt mellem de midterste karakterer 4, 7 og 10, hvilket gør det svært at måle fremskridt.

Uden at vide, om det direkte har indflydelse på unges trivsel, anbefaler kommissionen, at karakterskalaen ændres med afsæt i tidligere ekspertgruppes arbejde fra 2020.

Kommissionen foreslår, at prøvetrykket i folkeskolen justeres, fordi prøverne presser eleverne og tager tid fra andre aktiviteter, som fokuserer på fællesskab, natur og fysisk udfoldelse.

5
Fællesskaber i fritiden
Børn og unge bør have fritidsaktiviteter med andre børn og unge, så de kan være en del af et fællesskab uden for skole og uddannelse.

Alle kommuner skal tilbyde fritidspasordning til familier, der har svært ved at få råd til deres børns fritidsaktiviteter. I dag er det frivilligt for kommunerne.

Der bør være alkoholfrie studiestarter på ungdomsuddannelser, FGU’er og videreudgående uddannelser.

6
Krop og bevægelse
Børn og unge udsættes for idealiserede og urealistiske kropsidealer gennem sociale medier. Derfor skal de have mere kendskab til, at kroppe ser forskellige ud. Det skal gøres trygt at klæde om sammen i skolen og til fritidsaktiviteter både ved at gøre omklædningsrum smartphonefri og ved at have voksne til stede.

Der skal være mere fokus på bevægelsesglæde, motorik og fysisk aktivitet allerede i dagtilbuddene.

7
Støtte til dem, der hjælper
Kommissionen vurderer, at det er væsentligt, at børn og unge har nogen at tale med og betro sig til, hvis de har det svært. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er steder, hvor de, der har det svært, kan gå hen uden først at skulle have en henvisning eller visiteres til det. Disse kaldes “lavtærskeltilbud”.

Der skal fortsat være støtte til disse tilbud, og det skal sikres, at de ligger spredt ud over landet.

Der skal laves oplysningskampagner, så børn, unge og forældre får kendskab til tilbuddene.

8
Forældreskab og ansvar
Kommissionen mener, at det moderne forældreskab i nogle tilfælde fører til, at forældre er for overbeskyttende, overvågende og forhandlende i deres opdragelse uden blik for de fællesskaber barnet, indgår i. Det kan betyde noget for barnets trivsel.