Evaluering og antimobbepolitik

 

 

Evaluering:

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Det ligger os stærkt på sinde, at hver enkelt elev udnytter sit potentiale optimalt og bliver så fagligt og socialt dygtig som overhovedet muligt. Dette sker i et fagligt fællesskab, og det kan i sagens natur ikke være 100% individualiseret, men må ske under hensyntagen til det mulige inden for fællesskabets rammer. Vi vil løbende søge at skabe en stimulerende og motiverende læringskultur og læringsmiljø.
Den sociale læring evalueres i dialog med forældrene løbende, og den er svær at lave en metode for.
Den faglige læring og progression kan vi derimod sætte mål for og evaluere på, og den skal jo som minimum stå mål med folkeskolen. Det gør vi på følgende måde:

Faglig testning:
Hvert år laver vi diagnosticerende prøver for alle elever fra 2.klasse og opefter i:
• Skriftlig dansk (ST-prøver 2-9)
• Læseforståelse og læsehastighed (Sætningslæseprøver)
• matematik (Mat-prøver 2-9)
• Skriftlig engelsk (Test Yourself (fra 8.kl.))
Forældrekonsultationer: Hvert år afholdes forældrekonsultationer i november, hvor resultaterne af ovenstående prøver fremlægges og sammenholdes med tidligere års prøver for dels at kunne pege på elevens udvikling samt på fremtidige indsatsområder og styrkesider.
Brug af anerkendte lærebogssystemer: På alle årgange fra 2.klasse og frem anvendes anerkendte lærebogssystemer i matematik, dansk, natur og teknik, tysk, engelsk samt fysik. Dette sikrer, at eleverne undervises efter materialer, der er kvalitetsgodkendte af forlag. Ud fra dette kan der også til forældrekonsultationerne samtales om, i hvilken grad eleverne er alderssvarende i deres faglige kunnen.
Sammenligne årsplaner med fælles klare mål: Hvert år før sommerferien sammenholdes de realiserede årsplaner med lærings- og vidensmål fra Fælles Forenklede Mål (UVM) med henblik på at undersøge, om alle mål er blevet tilgodeset og dækket af de områder og emner, der er blevet undervist i. Er der videns- og færdighedsområder, der ikke er blevet dækket, vil de danne udgangspunkt for en fremadrettet handleplan, så eleverne får mulighed for at tilegne sig målenes viden og færdigheder i næste periodes årsplan.

 

Antimobbepolitik 

Målsætning
Friskolen i Thorlund skal være et trygt sted at være for børn og voksne. Skolens mange fællesskaber skal være kendetegnet ved tolerance og respekt og en grundlæggende forståelse for forskellighed.
Børnenes trivsel, dannelse og sundhed er et fælles ansvar for skole, forældre og børn

Hvad er mobning?
Ikke alle negative handlinger, der vækker frustration, vrede og afmagt er mobning. Der er forskel på konflikter, drillerier og mobning. Fælles for dem alle er, at eleverne naturligvis skal tages alvorligt. Børnene skal lære at tackle konflikter, lære at sige til og fra, lære at indgå i et fællesskab.
På Friskolen i Thorlund tager vi udgangspunkt i følgende kendetegn for mobning:

Mobning er et gruppefænomen.
Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter.
Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.
Mobning foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.
(Helle Rabøl Hansen, 2010)

Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Mobning kan bedst forstås som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan.

Mobning opstår i et fællesskab, der er præget af lav tolerancetærskel. Fællesskabet kan være meget optaget af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke nødvendigvis kendetegnet ved en eller flere mobbere og et offer. Børnenes positioner kan skifte. Fælles for alle børnene er den underliggende angst for at blive ekskluderet fra fællesskabet.

Det er vanskeligt at finde en direkte årsag til, at en klasse bliver ramt at mobning. Man skal se klassen som en levende organisme, der konstant bliver påvirket udefra. Der kan være reaktioner på skilsmisser, hård jargon i medierne (f.eks. X-faktor eller Paradise hotel), lærerskift, manglende arbejde med klassens fællesskab og meget, meget mere. Derfor er det nødvendigt, at arbejdet med klassen har et konstant fokus, da klassen på mange måder er udsat for en konstant påvirkning, der kan påvirke, hvad klassen er fælles om.
Sommetider kan det være vanskeligt at gennemskue, om der er mobning eller ej. Der kan være ”en mobbende stil” i klassen. Den mobbende stil kan handle om en hård tone – ofte pakket ind i ”det er bare for sjov”, det kan være en konstant kamp som elev at føle sig som en del af klassen eller en mindre gruppe, det kan være en klasse, der er præget af uro og mange andre ting. At være i en klasse med ”en mobbende stil”, kan være utrolig hårdt at være en del af og vil være noget, der præger de fleste i en klasse.

Konflikter:

Konflikter er et livsvilkår i hverdagen. I konflikter lærer vi at takle uenigheder og forholde os til egne og andres holdninger. Der opstår konflikter, uoverensstemmelser, misforståelser og frustrationer i alle relationer. Konflikter er derfor en vigtig læring i forhold til at være sammen med andre mennesker. Når eleverne skal lære at håndtere konflikter, er der ikke patent på sandheden. Det er væsentligt, at der er fokus på processen og ikke på, hvem der får ret.

At håndtere en konflikt kan kort skitseres i tre trin:

Lytte til og anerkende de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold.

Spørge til hvad det enkelte barn kunne have ønsket sig i stedet.

Invitere børnene til at finde en løsning sammen (som de voksne kan hjælpe med at justere).

Helt små børn skal selvfølgelig have mere hjælp end større børn, som har mere sprog, større impulshæmning og refleksive evner. Det væsentlige er, at den voksne lytter til og anerkender barnets oplevelse, og at barnets input og ideer til at komme videre har værdi.

Forebyggelse:

Skolens ansatte og forældrene er sammen med børnene til dagligt og har der mulighed og ansvar for at forebygge mobning. Mobning er altid de voksnes ansvar at gøre noget ved. Dette skal være et samarbejde mellem personale og forældre.
Det er vigtigt at alle tager et medansvar for at skolen er et fællesskab, der er åbent for alle og omtaler alle børn og voksne respektfuldt.

Sprog og omtale:

Det er væsentligt, at alle voksne omkring børnene er opmærksomme på, hvordan andre mennesker og deres handlinger italesættes. Vær her opmærksom på, hvordan forskelligheder og uenigheder håndteres i f.eks. forældre- eller personalegruppen.
Vi skal være opmærksomme på, om vi taler værdigheds- eller foragtproducerende. Er vi negative i vores sprog og vores historier, er vi foragtproducerende. Jo mere foragtproduktion, vi får talt ind i børn, børnegrupper, forældre eller kolleger, jo mere får vi udvist mangel på tolerance og jo mere bidrager vi til disse gruppers marginalisering.
Trivselsfremmende tiltag
– Forældrene informeres om vigtigheden af deres indbyrdes positive indstilling som fælles forældreflok.
– Forældrene betragtes som en ressource i forhold til at skabe god trivsel i gruppen. Derfor er det vigtigt for alle, at forældrene tager del i elevernes skoleliv ved at deltage positivt og aktivt i diverse arrangementer.
– Nye pladser i spisesalen og klassen flere gange om året – lærerstyret
– Små klasser – tætte relationer – tæt skole-hjem samarbejde.
– Tryg, genkendelig og struktureret hverdag
– Fokus på elevernes indbyrdes relationer og lærer-elev relation.
– Struktur/ forældre aftaler omkring sociale arrangementer f.eks fødselsdage.

Fællesskabsdannende pædagogiske aktiviteter, hvor eleverne er blandede f.eks:
– Spisning
– Morgensang
– Lejrskole
– Teater

De voksne skal konstant være opmærksomme på, at tiltag ikke sætter nogen børn i udsatte positioner. Tiltag der arrangeres i bedste mening kan sommetider have den modsatte effekt.

Når mobning forekommer:

Observerer og analyserer vi situationen.
Forældrene til mobber og mobbeofret informeres af skolen.
Pædagogisk arbejde i den mobberamte gruppe.
– Involvere gruppen i problemstillingen for at skabe forståelse og forandring.
– Søge inspiration i antimobbe materialer og litteratur.
– Søge hjælp, råd og vejledning hos PPR.
– Være endnu tættere på som voksne.
– Strukturerede legeaftaler i pauserne.
Gruppens forældre orienteres af skolen med opfordring til at støtte eventuelle tiltag.
Hent mere viden:
www.dcum.dk www.friformobberi.dk www.rummelighed.org

November 2017